Det nye protestparti Fælleslisten opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at tage konsekvensen af, at han undervurderede vestjydernes vrede i sygehussagen.
- Det er en ommer, siger formanden for den hidtil vestjysk baserede tværpolitiske liste, Leif Hornshøj.
- Når man har begået en bommert, så retter man den. Men det har statsministeren jo åbenbart ikke tænkt sig at gøre, siger Leif Hornshøj.
Selv om Lars Løkke Rasmussen erkender, at han blev overrasket over modstanden mod placeringen af supersygehuset i Gødstrup ved Herning, som giver nogle vestjyder op til 90 kilometer til det nærmeste akutsygehus, så har han nemlig ikke tænkt sig at omgøre sin beslutning.
Sagen om supersygehusets placering har kostet Venstre massiv medlemsflugt i en af partiets højborge, og den har ført til dannelsen netop af det nye udkantsparti Fælleslisten.
Leif Hornshøj tror ikke, at statsministeren nye erkendelse kan forhindre et katastrofevalg i Vestjylland.
- Hvis Lars Løkke Rasmussen tror, at vi ikke kan gennemskue det her, så forregner han sig, siger formanden for Fælleslisten.
Fælleslisten etablerede sig i april som et landsdækkende parti og gik i sidste måned i gang med at indsamle underskrifter for at kunne opstille til Folketinget. Dermed er oprøret fra Udkantsdanmark imod de etablerede politiske partier ved at forplante sig til resten af landet.
Fælleslisten Vest fik ved valget til regionsrådet i Midtjylland 36.000 stemmer - kun 3000 færre, end hvad der skulle til for at udløse to kredsmandater til et folketingsvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde