Danmarks nye protestbevægelse fra Udkantsdanmark, der under navnet Fælleslisten nu forsøger at komme i Folketinget, skaber forvirring i kommunerne.
I fire kommuner eksisterer der nemlig allerede lokallister med navnet Fælleslisten.
I Sønderborg Kommune sidder Fælleslisten sågar på borgmesterposten.
- Det giver jo forvirring blandt vælgerne, at man har det samme navn. Der er flere af vores medlemmer, der har ringet til mig og spurgt, om vi er med i det nye landspolitiske projekt, men det er vi bestemt ikke, siger formanden, H.C. Nielsen.
Og selvom han "da sympatiserer med, at man ikke skal udhule landdistrikterne", betegner H.C. Nielsen sig omvendt som "pragmatisk i forhold til centralisering" i de tilfælde, hvor det skaber den bedste service for borgerne.
Fra Fælleslisten i Ikast-Brande Kommune fortæller en af listens otte medlemmer i kommunalbestyrelsen, Hanne Pedersen, at man har drøftet, om man kan gøre noget for at forhindre navneforvirringen.
- Men det har vi indtil videre opgivet, for vi har bestemt ikke lyst til at opgive navnet Fælleslisten, som vi har haft i en del år nu. Men det er uheldigt, siger hun og afviser klart, at hendes Fællesliste har nogen sammenhæng med det nye parti.
Formand for den nye Fælleslisten - altså den, der vil i Folketinget - Leif Hornshøj, er på den ene side ked af, hvis det skaber utilfredshed, at hans protestparti har valgt samme navn som en række lokallister.
- Men jeg kan ikke forstå, at det skulle kunne genere nogen, siger Leif Hornshøj, der ikke umiddelbart tror, at hans parti vil ændre navn.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker