Landets lukkede fængsler står og mangler 220 celler til dømte kriminelle.
Det viser en længe ventet rapport fra Kriminalforsorgen, som justitsminister Lars Barfoed (K) fremlagde mandag.
For at komme pladsunderskuddet til livs, foreslår Lars Barfoed at flere kommer i samfundstjeneste, flere kan løslades hurtigere for god opførsel, og så skal flere have lov til at vente lidt med at afsone deres straf.
Og frem for alt så vil justitsministeren hæve grænsen for, hvornår man på papiret kan tale om overbelægning i fængslerne.
I dag taler man i fængselsvæsnet om overbelæg, når 92 procent af cellerne er optaget. Den grænse skal midlertidigt hæves til 95 procent, hvilket et øget antal ansatte skal hjælpe med at tage sig af.
- Grundlæggende er situationen udtryk for, at regeringens retspolitik har båret frugt, siger Lars Barfoed.
Spørgsmål: Hvordan kan en afledt effekt af en succes være store problemer?
- Men det er jo en succes. Politiet fanger flere forbrydere og domstolene får kørt flere sager gennem systemet, men det giver altså nogle problemer, som vi nu tager hånd om, forklarer Lars Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned