Regeringen vil tvinge kommunerne til at tage et større ansvar for at få færdigbehandlede patienter ud af sygehusene. Det fremgår af den forebyggelsespakke, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fredag præsenterer. Pakken skal blandt andet sikre, at danskerne kun ender på sygehuset, når det er nødvendigt.
- Hver dag har vi cirka 300 færdigbehandlede patienter, som bare ligger på sygehusene og venter på at komme hjem. Det kan ikke være rigtigt, og derfor bliver det fremover sådan, at bliver patienterne ikke hentet, når de er færdigbehandlet, jamen så må kommunerne betale, siger han til Politiken.
Ifølge Sundhedsministeriet er 30 procent af de medicinske indlæggelser på landets sygehuse overflødige. Og det er i en forventning om, at det tal vil dale, at sundhedsministeren nu ændrer reglerne, så kommuner bliver belønnet, hvis de er gode til forebygge og forhindre genindlæggelser. Helt konkret kan kommunerne se frem til en regning på 1704 kroner, hvis de ikke får afhentet en færdigbehandlet patient. Ligesom regningen for en genindlæggelse vil stige voldsomt.
Dermed har kommunerne fået en gulerod i form af et økonomisk incitament til at hindre genindlæggelser og tage sig af den nødvendige pleje.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er formand Erik Fabrin (V) kritisk over for ordningen.
- Jeg er enig i, at man skal se på forebyggelsesindsatsen, men man får ikke mere forebyggelse ved at straffe kommunerne. Forslaget tager jo ikke højde for, om hospitalet kunne have gjort mere, eller om der er mange ældre eller meget syge personer i en enkelt kommune, siger Erik Fabrin.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker