Færre end forventet har brevstemt til valget
Brevstemmerne ser ud til at være lidt mindre populære end tidligere. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Antallet af brevstemmer til valget ser ud til at falde, viser Ritzaus stikprøver. Det er første gang længe.
Der har ikke været lige så mange vælgere nede at brevstemme forud for folketingsvalget i år. Det er et brud på tendensen fra de seneste årtier.
Ritzaus stikprøver fra kommuner og valgkredse i hele landet viser, at færre har stemt forud for folketingsvalget, når man sammenligner med 2015.
I hver eneste af ti stikprøver - fra Guldborgsund over Odense til Brønderslev - var der lidt færre brevstemmer at tælle i år end ved seneste valg.
Det overrasker valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
- Umiddelbart troede jeg, at tallet ville stige. Vi så store stigninger ved Europa-Parlamentsvalget og hørte om mange, der havde været nede at brevstemme til begge valg på samme tid, siger Kasper Møller Hansen.
Hvis tendensen fra stikprøven gælder for hele landet, er det første gang siden 2005, at andelen af brevstemmer går tilbage. Den har ellers været stigende på landsplan fra 4,9 procent det år til 8,7 procent i 2015.
Samlet set er stemmeprocenten dog højere klokken 10 i år, end den var i 2015, viser Ritzaus stikprøver. Det skyldes dog især, at valgstederne åbnede klokken 8 i år i stedet for klokken 9.
Typisk er det mellem 84 og 88 procent af vælgerne, der afgiver deres stemmer til folketingsvalg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker