Færre end forventet: Omkring 30.000 ukrainere er i Danmark
Nogle af dem, der er rejst fra Ukraine til Danmark efter den russiske invasion, er blevet indkvarteret på Center Dokkedal i Nordjylland. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Ministerium vurderede, at 35-40.000 ukrainere ville være i Danmark i uge 17. Estimat nedjusteres med 10.000.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringen nedjusterer tallet for, hvor mange ukrainere der er kommet til Danmark.
Før påske lød vurderingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at der efter påske ville være ankommet omkring 35.000-40.000 fordrevne ukrainere.
Men da der de seneste uger har været et fald i tilstrømningen, vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der aktuelt er mellem 25.000 og 30.000 fordrevne fra Ukraine i Danmark.
Det oplyser ministeriet onsdag i et skriftligt svar.
Ministeriet kan ikke give et præcist tal for, hvor mange fordrevne ukrainere der befinder sig på dansk jord. Det skyldes, at ukrainere kan være i Danmark i 90 dage uden at søge om visum eller om midlertidigt ophold efter særloven.
Annonce
En status fra Udlændingestyrelsen onsdag viser, at der er kommet 24.888 ansøgninger om ophold efter særloven. Samme dato var der ifølge opgørelsen givet godt 9000 tilladelser til ophold efter særloven.
Ifølge udlændinge- og integrationsministeren er tilstrømningen af fordrevne ukrainere aftaget markant i løbet af påsken.
De 25.000-30.000 fordrevne ukrainere, som vurderes at være i Danmark, er færre, end hvad udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) inden påske havde forventet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
- Der er også ukrainere der rejser tilbage, siger Tesfaye i en skriftlig kommentar.
Han understreger, at krigen i Ukraine er uforudsigelig, og det derfor er svært at sige, hvor mange fra det krigshærgede land, som tager til Danmark.
- Derfor forbereder regeringen sig blandt andet fortsat på at tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine kan blive 100.000, selv om risikoen for sådan et scenarie er lavere end tidligere, siger Mattias Tesfaye.
Ministeren kommer ikke med nogen vurdering af, hvor sandsynligt han mener, det er, at antallet af ukrainere i Danmark ender i omegnen af de 100.000. Eller hvilket leje ministeriet arbejder med.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker