Færre hænder til handicappede
11 fuldtidsstillinger nedlægges inden for Handicapområde Guldborgsund.
Hvad der svarer til nedlæggelse af 11 fuldtidsstillinger på Handicapområde Guldborgsund skal nu realiseres senest med udgangen af uge 5. Det fremgår af en skrivelse fra forstander for Handicapområde Guldborgsund, Lisbeth Ødegaard, stilet til alle ansatte inden for det såkaldte §85-område inden for Handicapområde Guldborgsund.
- Vi er opmærksomme på, at I, som medarbejdere i forbindelse med forskellige orienteringsmøder, er blevet lovet, at der ikke ville forekomme afskedigelser, men at der alene ville blive tale om omfordelinger mellem dagbeskæftigelses-, psykiatri og handicapområdet. Dette kan vi desværre ikke imødekomme i praksis, lyder det blandt andet i skrivelsen fra Lisbeth Ødegaard til de ansatte.
Situationen er derfor den, at der nu på Handicapområdet skal nedlægges stillinger svarende til 11 fuldtidsstillinger, at det ikke er muligt at jobrokere til dagbeskæftigelsesområdet, da de ikke har brug for ekstra arbejdskraft, og at det heller ikke er muligt at jobrokere til psykiatriområdet, der der også bliver nedlagt stillinger her.
På Handicapområdet er der gennem de seneste seks måneder gjort forsøg på at imødegå afskedigelser ved at undlade at besætte ledige stillinger. Her og nu er der fire ledige stillinger, som nedlægges inden for §85-området, fremgår det af brevet til de ansatte.
Nu bliver konsekvensen af den såkaldte revisitation på handicapområdet, at 13 ansatte på §85-området bliver berørt. Det drejer sig om medarbejdere, der nu enten indstilles til afsked, bliver forflyttet til andre team eller bliver sat ned i arbejdstid.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra hverken forstander Lisbeth Ødegaard eller fra de fire områdeledere i Guldborgsund Kommune inden for §85-området.
Servicelovens §85 omhandler voksne med særlige behov, som bor i eget hjem, og som derfor kan ansøge kommunen om at få en støttekontaktperson.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker