Langt flere danskere end indvandrere ejer deres hus eller lejlighed. Mens hver anden 30-årig person af dansk oprindelse bor i ejerbolig, gælder det kun hver tredje 30-årige indvandrer fra et ikke-vestligt land.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Flere efterkommere af indvandrere køber med alderen eget hus eller lejlighed. Det gælder 40 procent af 576 35-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Til gengæld bor færre indvandrere i egen bolig end deres børn og børnebørn. Af indvandrere fra ikke-vestlige-lande bor 21-29 procent af en årgang i ejerbolig. Det gælder flest ældre - hvor 29 procent af de 50-årige har eget hus eller lejlighed.
De fleste personer i Danmark mellem 25 år og 60 år bor i ejerbolig, nemlig 61 procent. Det gælder 64 procent af personer med dansk oprindelse mod 42 procent af indvandrere fra vestlige lande og 26 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Blandt efterkommerne udgør boligejere 48 procent af personer fra vestlige lande mod 33 procent - hver tredje - fra ikke-vestlige lande. Forskellen skyldes blandt andet, at efterkommere fra ikke-vestlige lande er meget unge, viser tallene fra Danmarks Statistik. /ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie