Nu skal der være tog til tiden på Kystbanen, slår transportminister Hans Christian Schmidt (V) fast. Som et af flere led i bestræbelserne på at opnå større rettidighed, skal antallet af tog fra Rungsted barberes ned fra seks til tre i tog i timen. Det kan samtidig gå hen og betyde besparelser, forklarer han.
- Vi tror på, at det er os, der får nogle penge ud af det her. Jeg tror, at der kommer nogle besparelser, siger ministeren.
Hans Christian Schmidt understreger, at eventuelle besparelser skal gå til at forsøde livet for pendlerne på strækningen, der igennem længere tid har oplevet forsinkelser på op mod hver femte afgang.
Han vil dog ikke lægge sig fast på, hvad pengene kan gå til. Det skal aftales nærmere med forligskredsen, der foruden regeringen består af De Radikale og Dansk Folkeparti.
Kystbanens pendlertalsmand Michael Randropp er dog klar med en række forslag, som transportministeren lover at lytte til.
- På Rungsted station får man færre afgange, derfor kunne man for eksempel gå ind og udbygge antallet af parkeringspladser. Man kunne også koordinere busserne med togene, så man føler, at man samlet får en kortere rejsetid, siger Michael Randropp.
Hans Christian Schmidt vil ikke komme med et bud på, hvor mange penge der er at spare på baggrund af de nye tiltag. Men De Radikales forhandler på området, Erika Lorentsen, forventer, at der kan opnås besparelser på op til 10 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker