Færre udlændinge mister retten til at være i Danmark

Antallet af opholdstilladelser, som bliver inddraget eller nægtet forlænget, ser ud til at falde markant i år.

Det viser de seneste tal fra Udlændingestyrelsen, skriver Kristeligt Dagblad.

I 2018 mistede 463 flygtninge og familiesammenførte retten til at opholde sig i Danmark. Til og med den 1. oktober i år er tallet 183 personer. Dermed ser antallet af inddragne opholdstilladelser ud til at blive halveret i 2019.

Det kan ifølge Peter Starup, lektor i udlændingeret på Syddansk Universitet, skyldes, at eksempelvis somalierprojektet er ved at løbe tør for sager.

I det gik myndighederne specifikt efter at kigge på herboende somalieres ret til ophold.

Starup advarer mod at tro, at paradigmeskiftet vil føre til, at langt flere udlændinge mister retten til at være i Danmark.

- Paradigmeskiftet betyder ikke, at opholdstilladelser per automatik bliver inddraget. Der skal stadigvæk laves konkrete, individuelle vurderinger og ses på sikkerheden i hjemlandet.

- Hvis man har familie eller har været længe i Danmark, taler det stadigvæk for, at man kan blive, siger Peter Starup til Kristeligt Dagblad.

Som en del af paradigmeskiftet blev der afsat knap 100 millioner kroner til en række indsatser, så Udlændingestyrelsen kan inddrage flere opholdstilladelser.

Blandt andet skal 300 asylsager hvert år screenes for at se, om flygtninge fra eksempelvis Syrien, Somalia eller Afghanistan stadig har krav på at være i Danmark.

I den politiske aftaletekst bag paradigmeskiftet understregede den forrige VLAK-regering desuden, at der skal "maksimalt fokus på at sikre" at midlertidige opholdstilladelser "inddrages eller nægtes forlænget i alle de tilfælde, hvor det retligt set kan lade sig gøre".

Målet med stramningen er, at flere flygtninge og familiesammenførte mister retten til at opholde sig på dansk jord.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, ærgrer sig over, at tendensen ser ud til at vende. Hun vil have en redegørelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Ministeren ønsker dog ikke at udtale sig til Kristeligt Dagblad, skriver avisen.