Færre værnepligtige men kasernerne bliver

Partierne bag forsvarsforliget - alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten - er blevet enig om besparelser på forsvarsbudgettet på 1,4 milliarder kroner.

Aftalen betyder, at antallet af værnepligtige reduceres fra 6200 til 4800 frem til 2014. Men selvom der kommer færre værnepligtige, vil der ikke blive lukket kaserner, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).

- Værnepligten består, men vi tager færre værnepligtige ind i denne periode og i stedet trækker mere på det faste personel. Det er vigtigt, at vi har en folkelig forankring, og derfor lukker vi ikke kasernen på Bornholm, selvom det lå i forsvarschefens indstilling, siger Gitte Lillelund Bech.

De kaserneglade borgmestre på Bornholm og i Sønderjylland skal dog ikke glæde sig for tidligt. I 2012 skal partierne mødes til en midtvejsevaluering, og her vil spørgsmålet om kaserner, flyve- og flådestationer igen komme på bordet, siger Gitte Lillelund Bech.

De 1,4 milliarder findes ved at skære på eksempelvis værnepligt, fregatter og kampvogne og ved at Danmark trækker sig fra tre Nato-projekter. Det sker på trods af advarsler fra Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, om, at det vil skade soldaternes sikkerhed.

Ifølge Gitte Lillelund Bech betyder besparelserne, at der nedlægges 600 stillinger i forsvaret. Forventningen er dog, at det kan ske ved naturlig afgang.

Ud over at spare 1,4 milliarder på konkrete projekter, skal forsvaret købe for 1,6 milliarder kroner mindre materiel i de kommende år ud af et budget på 20 milliarder. Ifølge forsvarsministeren og forligspartierne vil besparelserne ikke gå ud over soldaterne i Afghanistan.

Selvom SF har sagt ja til aftalen, så løser den ikke problemerne med rod i forsvarets økonomi, siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

- Det er ikke nok, der er sparet, og besparelserne hviler på usikre forudsætninger. Man skubber problemerne foran sig, så om to år skal man igen se på, om der skal lukkes kaserner, skæres ned på værnepligten og Afghanistan. Det er uansvarligt, siger Holger K. Nielsen.

/ritzau/