Store dele af fagbevægelsen forbereder sig ifølge Politiken tirsdag på, at selv om Socialdemokraterne og SF vinder valget, kommer dagpengeperioden ikke tilbage på de fire år, den var, før regeringen skar den ned sidste år.
- Vi er ikke missionske på, at dagpengeperioden skal være på fire år. Satserne er meget afgørende for os. I øjeblikket dækker dagpengene kun omkring halvdelen af en metalarbejders gennemsnitlige løn.
- Vi er også optaget af, at der kommer mere indhold i dagpengeperioden i form af mere uddannelse og opkvalificering af de ledige, siger Dansk Metal-formand Thorkild E. Jensen.
FTF, der repræsenterer blandt andet folkeskolelærere, bankfolk og sygeplejersker, vil også gerne forhandle dagpengeperiodens længde.
- Vi er ikke fastlåst på, at dagpengeperioden skal være på fire år. Dagpengesystemet skal modsvare fremtidens krav, siger formand Bente Sorgenfrey, mens formanden for sosu-medarbejdere og hjemmehjælperne i FOA, Dennis Kristensen, ser sådan på sagen:
- Jeg håber meget, at vi ender med en længere dagpengeperiode end to år, siger Dennis Kristensen til.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, forbereder da også direkte danskerne på, at de fire års dagpenge er fortid for altid.
S og SF vil nemlig ikke bare rulle perioden tilbage til fire år, men i stedet lægge dagpengene op på bordet i de forhandlinger, som en S-SF-regering vil gennemføre med arbejdsgivere og fagbevægelsen efter valget.
- Vi skal have et dagpengesystem, der beskytter danskerne. Jeg har for eksempel talt for, at man kunne have en konjunkturbestemt dagpengeperiode.
- Vi er parate til at modernisere dagpengesystemet, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker