Efter flere år med dyre annoncekampagner ændrer fagbevægelsen strategi for den kommende valgkamp.
En rundringning, Berlingske har lavet til afdelinger i 3F, FOA, Dansk Metal og NNF viser, at de arbejder på højtryk for at få deres medlemmer ud på gader og stræder. Og er klar til at gå i aktion i samme øjeblik, valget bliver udskrevet.
Blandt de planlagte aktiviteter er gadefremstød, husstandsbesøg samt sms-kæder, der skal sikre, at de hurtigt kan indkalde medlemmerne til aktioner.
- I modsætning til valget i 2007 vil vi få medlemmerne til at engagere den almindelige dansker, siger formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen, til Berlingske.
- Vi tror, det virker bedre i stedet for at hælde en masse kroner i annoncer. Samtidig er vi pressede økonomisk, lyder det fra 3F-formanden.
Ifølge arrbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Jesper Due, er en af forklaringerne på LO-fagbevægelsens nye valgstrategi, at det er et afgørende valg for fagforeningerne samtidig med, at de er økonomisk pressede:
- Det er en tilbagevenden til den strategi, de brugte oprindeligt, hvor de ikke havde en krone på lommen, siger Jesper Due til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker