Debatten om S-SF's "Fair Løsning" har i og inden valgkampen handlet mest om de 15 milliarder kroner, som fagbevægelsen har lovet at levere i øget arbejdstid.
Men som betaling for at levere de 15 milliarder lover S og SF en massiv styrkelse af fagforeningernes indflydelse på det danske samfund eller opfyldelse af en række ønsker, der kan tilgodese fagbevægelsens fastholdelse og rekruttering af medlemmer.
Det viser en gennemgang af planen, "Fair Løsning 2020", som Information har foretaget.
Mindst 26 steder i planen bliver ønsker fra fagbevægelsen tilgodeset, allerede inden de bebudede trepartsforhandlinger under en eventuelt kommende S-ledet regering går i gang, viser gennemgangen.
Sandheden om "Fair Løsning 2020" er, at det er langt mere end bare en plan for, hvordan man finder manglende penge til statskassen i 2020, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Aalborg Universitet
- Det er en helhedsløsning, der på mange måder vedrører hele den danske samfundsudvikling og ikke mindst fagbevægelsens indflydelse på den, siger han til Information.
11 af de 26 forslag er nogle, der direkte lover arbejdsmarkedets parter øget indflydelse på stort og småt.
Det kan være på driften af nye 'one-stop-shops' til servicering af udenlandske arbejdssøgende.
Det kan være medbestemmelse på udviklingen af helt nye uddannelsestilbud på erhvervsskolerne.
Eller det kan være så omfattende som indflydelse på udviklingen af en helt ny arbejdsmarkedspolitik.
Samtidig lover "Fair Løsning 2020" mindst 15 steder opfyldelsen af en række dybfølte ønsker fra fagbevægelsen, der især kan være med til at styrke dens position over for arbejdsgiverne, eller som kan hjælpe dem til at rekruttere og fastholde medlemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker