FAKTA: 1,2 millioner danskere får fradrag for biltur til job
Stigende brændstofpriser får Skatterådet til at sætte kørselsfradrag i vejret. læs om det her.
Skatterådet hæver satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse på grund af stigende brændstofpriser, oplyser rådet mandag.
Læs mere om fradraget og godtgørelsen her:
* Omkring 1,2 millioner danskere kører mere end 12 kilometer hver vej i egen bil til og fra arbejde og har dermed ret til at trække et beløb fra i skat.
* Det er det såkaldte kørselsfradrag.
* Jo længere man kører, desto flere penge kan man trække fra.
* Hvert efterår beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne ved bilkørslen. Skatterådet har 19 medlemmer, som er udpeget af skatteministeren og Folketinget.
* Satserne for 2022 var blandt andet beregnet ud fra en benzinpris på 12,78 kroner for en liter. Det var højere end i 2021, hvor benzinprisen var beregnet til 11,31 kroner.
* Mandag lå prisen for en liter 95 blyfri benzin mange steder omkring 15-16 kroner.
* I år er fradraget indtil videre for de første 24-120 kilometer 1,98 kroner per kilometer. Herefter er fradraget 0,99 kroner per kilometer.
* I 25 landkommuner er kørselsfradraget forhøjet til også at være 1,98 kroner per kilometer over 120 kilometer.
* Skatterådet sætter satsen op med 18 øre fra 1,98 kroner til 2,16 kroner per kilometer.
* Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der bruger deres egen bil i forbindelse med deres arbejde. Det kræver dog, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.
* Indtil mandag var godtgørelsen på 3,51 kroner per kilometer for de første 20.000 kilometer. Derudover er godtgørelsen på 1,98 kroner per kilometer over 20.000 kilometer.
* Satsen for godtgørelse sættes op med 19 øre til 3,70 kroner.
Kilde: Skattestyrelsen. Skatterådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker