FAKTA: Bluetongue smitter via blodsugende insekter
Sygdommen bluetongue har fået sit navn, fordi et af symptomerne er, at får kan få blå tunger. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
I øjeblikket er drøvtyggersygdommen bluetongue blusset op i Danmark igen efter en pause på 15 år.
For første gang i 15 år er drøvtyggersygdommen bluetongue fundet i Danmark.
Indtil videre er der fundet smitte i ti besætninger i primært Syd- og Sønderjylland, men fødevareminister Jacob Jensen (V) forventer, at sygdommen vil sprede sig til resten af landet.
Her kan du læse mere om sygdommen:
* Bluetongue skyldes et virus, og det er typisk kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere, der smittes.
* Symptomerne omfatter blandt andet gispende åndenød, væskeansamlinger i hovedet, aborter og halthed.
* Hos får kan tungen blive farvet blå. Det er derfor, at sygdommen har fået sit navn.
* Sygdommen er smertefuld og langvarig, og den eneste udvej for alvorligt syge dyr er ofte aflivning.
* Bluetongue smitter via mitter, der er små blodsugende insekter.
* Det seneste udbrud af bluetongue i Danmark var i 2008.
* Mennesker kan ikke smittes med bluetongue.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned