FAKTA: Borgernes parti vil udvise udlændinge efter første dom
Kriminelle udlændinge, politisk magt og lønstruktur er en del af mærkesagerne hos Borgernes Parti.
Borgernes Parti rundede tirsdag det nødvendige antal vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Lars Boje Mathiesen, der står bag partiet, har allerede løftet sløret for nogle af de politiske mærkesager, som han kommer til at kæmpe for.
Her er et udsnit:
* Kriminelle udlændinge.
Står det til Borgernes Parti, skal kriminelle udlændinge have svære vilkår for at blive i Danmark.
Partiet vil slå hårdt ned på denne del af befolkningen ved at udvise dem allerede efter første dom.
* Styrket demokrati.
Lars Boje Mathiesen mener, at politikerne har for meget magt over borgerne.
Den magt vil han begrænse ved at indføre en forfatningsdomstol, der skal gribe ind, hvis den mener, at en regering eller en minister bryder loven.
Og så vil han have langt flere folkeafstemninger.
* Ny lønstruktur i det offentlige.
De bedst lønnede skal ikke stige mere end inflationen i en række år.
Pengene skal bruges til at hæve lønnen til de lavest lønnede så som SOSU-assistenter og fængselsbetjente.
Kilder: Borgernes Parti.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker