FAKTA: Danmark har doneret kampvogne og fly
Siden Rusland invaderede Ukraine, har Danmark forsynet Ukraines militær med både våben og træningsbistand.
Danmark har siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 hjulpet Ukraine med blandt andet kampvogne, artillerisystemer og kampfly
Senest har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tirsdag oplyst, at Danmark i fællesskab med andre lande vil give yderligere 45 kampvogne til Ukraine.
De fordeler sig på to modeller - Leopard 1 og T-72. Dem doneres der henholdsvis 30 og 15 af.
Se et udpluk af de danske donationer til Ukraine her:
* 110 Leopard 1-kampvogne (dansk-tysk samarbejde), heraf er de 30 en del af den nye aftale, der er indgået tirsdag. Foreløbigt er der ankommet 10 kampvogne til Ukraine fra den dansk-tyske donation.
* 15 moderniserede T-72-kampvogne. Donationen er kommet i stand i samarbejde med Tjekkiet og Holland, men Danmark betaler alene for kampvognene.
* 14 Leopard 2A4-kampvogne (dansk-hollandsk samarbejde).
* 19 F-16-fly.
* 54 M113 G4 pansrede mandskabsvogne.
* Landbaseret Harpoon-kystforsvarssystemer inklusive missiler.
* 19 Caesar-artillerisystemer.
* 407 Stringer-missiler.
* Maskingeværer og ammunition.
* 21 bomberydningsrobotter.
* Et uspecificeret antal overvågningsdroner samt droner til minerydning.
* Software til det ukrainske cyberforsvar.
* Feltrationer, tøj, kompresforbindinger, soveposer m.m.
* Panserminer og minerydningsudstyr.
* 65 instruktører til træningsmission.
* Beskyttelsesdragter mod kemiske og radioaktive angreb.
* Et mobilt hospital, en teltlejr med plads til 320 personer, beboelsescontainere og elgeneratorer.
Kilde: Forsvarsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker