FAKTA: Danmark har fået to gange nej til parallelaftaler

Folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold endte med, at vælgerne sagde nej til at omdanne retsforbeholdet en tilvalgsordning.

Dermed starter de danske bestræbelser på at få forhandlet parallelaftaler hjem i EU først og fremmest om Europol. Tidligere har Danmark fået nej til parallelaftaler på det civilretlige område. Læs om parallelaftaler her:

* En parallelaftale er en særlig aftale mellem EU og Danmark.

* Aftalen giver Danmark mulighed for at deltage i en retsakt, som er en betegnelse for en lov eller regelsamling inden for EU, som Danmark står uden for som følge af retsforbeholdet.

* For at få en parallelaftale skal Danmark først spørge EU-Kommissionen om tilladelse.

* EU-Kommissionen kan så sige ja og indhente et forhandlingsmandat fra alle de øvrige medlemslande i ministerrådet. Til sidst skal EU-Parlamentet godkende aftalen.

* Det kan dog også blive et nej fra EU-Kommissionen. Det er sket to gange for følgende retsakter:

Konkursforordningen om behandling af konkurssager på tværs af grænserne.

Bruxelles II-forordningen om skilsmisse, separation og sager om forældreansvar på tværs af grænser.

* Danmark fik nej til parallelaftaler på disse områder, fordi EU-Kommissionen vurderede, at EU ikke havde tilstrækkelig stor interesse i at have Danmark med.

* Danmark har i dag parallelaftaler med EU om fire retsakter. Det drejer sig om:

Bruxelles I-forordningen om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Forkyndelsesforordningen om forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager.

Dublin III-forordningen om asylansøgere.

Eurodac-forordningen, som knytter sig til Dublin-forordningen, og handler om et register til registrering af fingeraftryk.

Kilder: 3december.dk, EU-Oplysningen, EU