FAKTA: Danmarks grundlov blev sidst ændret i 1953
Danmark fik sin første grundlov i 1849. Siden er den blevet ændret fire gange. Læs mere her.
Radikale Venstre foreslår at lave en tilføjelse til Grundloven, der blandt andet skal sikre borgeres ret til rent vand og ren mad.
Forslaget minder om tidligere forslag fra en række virksomheder og organisationer.
Grundloven er til gengæld ikke blevet ændret siden 1953.
Læs her om de fire gange, Grundloven er blevet ændret, siden den første grundlov blev underskrevet i 1849:
* 1849: Grundloven blev underskrevet den 5. juni, som er blevet døbt grundlovsdag. Her afgav kongen sin enevælde og demokratiet blev indført. Siden har der været fire ændringer af den oprindelige grundlov.
* 1866: Demokratiet blev sat under pres, da kongen og godsejerne fik gennemtrumfet en større indflydelse på regeringen og Landstinget.
* 1915: Kvinder og en række grupper fik stemmeret. Dermed blev cirka 41 procent af befolkningen stemmeberettigede.
* 1920: Regeringens selvbestemmelse over udenrigspolitikken blev indskrænket, og Grundloven blev tilpasset, så Nordslesvig igen var dansk, og det stod klart, at Island var blevet en selvstændig stat i 1918.
* 1953: Her blev princippet om negativ parlamentarisme som styreform skrevet ind i Grundloven. Det vil sige, at der ikke behøver at være et flertal i Folketinget for en regering. Regeringen må bare ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Hvis det sker, skal regeringen gå af.
Kilde: Folketinget.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde