FAKTA: Danmarks indsats mod Islamisk Stat
Danmark har i et år haft syv F-16-fly i kamp mod Islamisk Stat i Irak og 120 rådgivere af irakiske soldater.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afviser i et interview med tidsskriftet Ræson ikke at sende danske tropper til Syrien. Han vil tage stilling til det, når Danmark i forsommeren 2016 skal sende F-16-fly af sted igen, siger han. Der er altså i givet fald ikke tale om landtropper.
* Danmark har siden oktober 2014 haft syv F-16-fly - fire aktive fly og tre i reserve - på Ahmed al-Jaber-flybasen i Kuwait. Herfra har de bombet Islamisk Stat i Irak. I oktober i år trækkes F-16-flyene hjem til reparation i Danmark. De udsendes igen i forsommeren 2016, har udenrigsminister Kristian Jensen (V) oplyst.
* Indtil slutningen af august i år deltog F-16-fly i 12-13 missioner om ugen og kastede 14-16 bomber ugentligt. Missionerne er en del af den amerikansk ledede "Operation Inherent Resolve" mod Islamisk Stat. Indtil august i år havde danske F-16-fly deltaget i 490 missioner og anvendt 448 bomber siden oktober 2014.
* Indtil genudsendelsen i 2016 overvejer Danmark at give et andet bidrag til kampen mod Islamisk Stat. Det kan være et fly med radarudstyr, som luftvåbnet i 2012 havde udsendt til Afghanistan.
* I juli i år udsendtes 120 soldater på hold 2, som skal træne irakiske soldater. Halvdelen af soldaterne kommer fra Gardehusarregimentet, halvdelen fra andre dele af hæren. De fleste er officerer og befalingsmænd. Det er det danske bidrag til "Operation Inherent Resolve" i Anbar-provinsen i Irak.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde