FAKTA: De Konservative vil klimasikre Danmark for milliarder
Her ses Lyngbyvejen i København i august efter kraftig regn. De Konservative vil med nyt udspil sikre, at Danmark kan blive bedre klimasikret fremover. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Der er behov for en massiv investering i klimasikring i de kommende år, mener De Konservative i udspil.
De Konservative har fremlagt et udspil, hvor partiet vil bruge et tocifret milliardbeløb frem mod 2030 på at klimasikre Danmark.
Baggrunden for udspillet er, at klimaforandringerne har ført til mere voldsomt vejr med kraftigere nedbør, havvandsstigninger og oversvømmelser.
I alt vil De Konservative bruge 1,7 milliarder kroner om året til og med 2030 på klimasikring, 10,2 milliarder kroner i alt.
Her er udvalgte nedslag fra udspillet:
* Puljen til at kystsikre skal fordobles til 300 millioner kroner om året. Den kommunale pulje til at kystsikre er oversøgt, så ikke alle kan blive tildelt midler i øjeblikket.
* 800 millioner kroner om året skal bruges til at klimasikre ejendomme, der blandt andet risikerer at blive umulige at forsikre og på sigt ubeboelige. Konservative vil give tilskud til at forbedre helårsboliger og erhvervsejendomme i risikozoner.
* De Konservative vil bruge 350 millioner kroner årligt på en pulje, der skal sikre, at boliger kan blive flyttet. Enten til et andet sted på samme grund eller til en helt anden grund.
* Det skal være muligt for eksempelvis grundejerforeninger at kunne optage realkreditfinansierede lån til større projekter som opsætning af diger. De Konservative vil have en pulje på 250 millioner kroner årligt, så staten kan garantere for sådanne lån.
* Skybrudsdata skal kunne deles mellem offentlige myndigheder. I dag må kommunerne ikke modtage skybrudsdata fra eksempelvis forsikringsselskaber, fordi sådanne oplysninger fra private adresser anses for at være personfølsomme.
* Investeringer i klimasikring skal undtages fra det kommunale anlægsloft. Anlægsloftet er det maksimale beløb, som kommuner må bruge på at bygge nye bygninger og renovere eksisterende bygninger.
* De Konservative vil finde pengene til udspillet i statens nettoformue, som i øjeblikket er på omkring 600 milliarder kroner.
Kilde: De Konservative.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub