FAKTA: De omstridte paragraffer i offentlighedsloven

Særligt tre paragraffer i den omdiskuterede offentlighedslov har skabt stor debat. Snart nedsættes udvalg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et udvalg skal komme med forslag til at ændre den omstridte offentlighedslov fra 2014. Udvalget skal komme med status i anden halvdel af 2024.

Regeringen havde allerede varslet det. Men nu er Danmarksdemokraterne, De Konservative og De Radikale med til at nedsætte udvalget.

En kommission, et udvalg og eksperter har i årevis kæmpet for at få ændret loven, som er blevet kritiseret for at skabe lukkethed om politikernes arbejde.

Få her et overblik over den eksisterende offentlighedslov:

* Offentlighedsloven lægger rammerne for, hvad der kan søges aktindsigt i. Den er en adgang til dokumenter, der angår myndighedernes, ministeriers og folketingsmedlemmers arbejde.

* Ændringerne af offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og De Konservative. Loven trådte i kraft i 2014.

* Folketingets Ombudsmand har konkluderet, at offentlighedens adgang til aktindsigt er blevet væsentligt indskrænket med den nye lov.

* I 2020 anbefalede Ytringsfrihedskommissionen at ændre loven. I 2021 anbefalede en udredningsgruppe at ændre loven efter at have gennemgået regeringen og myndighedernes håndtering af coronaens indtog i Danmark.

* Det er især tre paragraffer, som har ført til store protester. De indskrænker alle adgangen til aktindsigt i ministrenes arbejde:

- Paragraf 22 blokerer for offentlighedens adgang til ministre og embedsmænds kalendere.

- Paragraf 24 giver mulighed for at blokere for offentlighedens indsigt i dokumenter, der udveksles på et tidspunkt, hvor det har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister.

- Paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Kilder: Justitsministeriet, Retsinformation.dk.

/ritzau/