FAKTA: Den Internationale Domstol anses for FN's øverste domstol
Den Internationale Domstol blev etableret i 1945 og har hovedsæde i Haag. (Arkivfoto). Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters
Domstolen ICJ blev etableret i 1945 for at løse uoverensstemmelser om grænsedragninger og traktatbrud.
Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag afgjorde fredag, at Israel øjeblikkeligt skal stoppe sin militære operation i Rafah i Gaza.
Den beslutning har sat et aftryk på Danmarks holdning. Danmark mener nemlig, at Israel bør stoppe sin offensiv i Rafah i Gaza, ligesom FN-domstolen ICJ har beordret.
Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag gjort klart over for Ritzau.
Men hvad kan ICJ egentlig bestemme, og hvem består domstolen af?
Det kan du blive klogere på herunder:
* Den Internationale Domstol, som har hovedkvarter i den hollandske by Haag, blev etableret i 1945 for at løse uoverensstemmelser mellem stater.
* Den skal ikke forveksles med Den Internationale Straffedomstol i Haag, som tager sig af sager om krigsforbrydelser på individniveau.
* ICJ betragtes som FN's øverste domstol og FN's vigtigste dømmende organ.
* ICJ kan enten afsige egentlige domme eller blot komme med vejledende udtalelser.
* Afgørelser fra Den Internationale Domstol er i princippet bindende, men domstolen har ingen mekanismer til at håndhæve domme.
* ICJ har et dommerpanel på i alt 15 dommere. De vælges for en periode på ni år af FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd i forening. Hertil indgår der i sagen mod Israel yderligere to dommere, der repræsenterer hver sin side af landets position.
* Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.
* ICJ tager sig især af stridigheder om grænsedragninger, men i særdeleshed også sager indbragt af stater, der beskylder andre stater for at agere i strid med FN-traktater.
* 153 lande har underskrevet FN's konvention mod folkedrab fra 1948 - heriblandt Danmark og Israel.
* Selv om sagen drejer sig om besatte palæstinensiske territorier, har den palæstinensiske befolkning ingen involvering i sagen. Det skyldes, at befolkningsgruppen ikke tilhører en FN-medlemsstat.
Kilder: Reuters, UNRIC, folkedrab.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde