FAKTA: Derfor siger DF nej til Syrien-mission
Dansk Folkeparti siger nej til, at Danmark sender skibe, transportfly og soldater, som skal bidrage til at fjerne Syriens kemiske våben.
Partiet erkender, at det "bestemt ikke er dagligdag, at DF vender sig imod
dansk deltagelse i en militær operation", men begrunder beslutningen sådan:
* Dansk Folkeparti siger først og fremmest nej, fordi op til 20 danske soldater skal sendes "lige ind i den syriske borgerkrigs helvede og kun udrustet med lette håndvåben."
* Hvis danske soldater skal operere i Syrien, bør de efter DF's mening have massiv flystøtte, støtte af kampvogne og støtte af artilleri, som de danske soldater har i Afghanistan.
* Beskyttelsen af de danske soldater er ifølge DF lagt i hænderne på Assads militær, som i tilfælde af en kritisk situation ville skulle stå for en decideret evakuering af FN's våbeninspektører og deres danske livvagter. Det sker ifølge DF, selvom både regeringen og VK har gjort det klart, at Assad - og dermed hans tropper - er "illegitime".
* Samtidig vil Assads styrker og de danske soldater være oplagte mål for kidnapninger fra al-Qaeda og angreb fra oprørerne, mener DF.
* Ifølge DF burde Rusland som Assads "væsentligste allierede" påtage sig opgaven. Det var også Ruslands præsident, Vladimir Putin, som gjorde ideen om en afvæbning til virkelighed, påpeger DF.
Kilde: Betænkning over "Forslag til folketingsbeslutning om dansk bidrag til FN's og OPCW's mission i Syrien".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde