FAKTA: Det er EU's ledere enedes om på topmøde
EU's stats- og regeringschefer har på et todags topmøde i Bruxelles diskuteret en række af Europas største udfordringer.
Her kan du se, hvad der står i topmødets sluterklæring:
* SERBIEN
Forhandlingerne om Serbiens optagelse i EU skal indledes "aller senest i januar 2014" - men det er gjort betinget af, at det forinden bliver godkendt af endnu et EU-topmøde.
Den endelige beslutning kan dermed træffes i enten oktober eller december. Der er indbygget en mulighed for, at EU igen kan træde på bremsen.
* ØMU'EN
Bankunionen og fremtiden for et forstærket samarbejde inden for valutasamarbejdet Den Økonomiske og Monetære Union er blevet drøftet. En kommende reform kommer dog først for alvor på dagsordenen igen senere på året.
* UNGDOMSARBEJDSLØSHED
Topmødet har besluttet at sætte fart på indsatsen for at få de 5,6 millioner unge ledige europæere i arbejde. I februar blev afsat seks milliarder euro (44,7 milliarder kroner) til formålet - der bliver nu sat ekstra fart i udbetalingen, så pengene er klar allerede fra årsskiftet.
For at få initiativet godt i gang skal pengene bruges på to år og ikke som oprindelig planlagt over en syvårig periode.
* LANDESPECIFIKKE ANBEFALINGER
EU-lederne har formelt blåstemplet de landespecifikke anbefalinger, som EU-Kommissionen i maj kom med til landenes budgetter og økonomiske politik.
Tidligere har Belgien og Ungarn kritiseret dem, og særligt Frankrig har brokket sig over at skulle reformere landets pensionssystem.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned