FAKTA: Det laver en imam
Vejen ser ud til at være banet for en imam-uddannelse, der eksempelvis kan placeres sammen med de teologiske uddannelser.
Det viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad. Samtidig bakkes forslaget op af blandt andre teologiuddannelsen i København samt flere muslimske organisationer.
* Imam er betegnelsen for den, der leder bønnen (og rent fysisk står foran de bedende) - i hjemmet, i moskéen eller i Guds frie natur.
* Det arabiske ord imam betyder "den, der står foran."
* Hvis en person vil fungere som daglig leder af en moské, må han være uddannet retslærd (= vidende) ved et af de mange universiteter i den såkaldt islamiske verden.
* En retslærd imam holder prædiken (khutba) i forbindelse med fællesbønnen fredag middag og giver råd og vejledning til menigheden om den islamiske livsførelse.
* Imamen holder koranskole, hvor han lærer børn og voksne af begge køn at recitere Koranen på arabisk.
* I lande som Danmark, hvor muslimer udgør en minoritet i samfundet, har imamen en langt mere vidtrækkende rolle. Han er ikke bare den, der i den ugentlige prædiken ved fællesbønnen fredag middag giver råd og vejledning om troens indhold og om forholdet til det omgivende samfund, men bliver i langt højere grad end i de muslimske lande også brugt som personlig rådgiver og sjælesørger.
* Imamen er også den, man henvender sig til med sine spørgsmål om ret og uret, og han er en vigtig del af det sociale liv, der udspiller sig i grupperingen omkring den enkelte moské.
Kilder: Islamstudie.dk og religion.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker