FAKTA: Det skal lillebrorstrategien
Regeringen vil med nyt initiativ holde små brødre i udsatte boligområder væk fra kriminalitet.
Regeringen lancerer i næste uge et udspil om ungdomskriminalitet, hvor et af initiativerne er "lillebrorstrategien".
Her følger en forklaring på regeringens lillebrorstrategi:
* Det er et metodeudviklingsprojekt i fire-seks kommuner med udsatte boligområder, hvor der sættes ind på at forebygge, at yngre brødre/mindre børn i udsatte familier får den samme uheldige livsbane som deres storebrødre med skolefravær, kriminalitet, asociale venner med videre.
* Målgruppen er familier med børn i aldersgruppen 10-14 år, hvis ældre søskende er kendt af politiet og de sociale myndigheder.
* Initiativet vil sætte systematisk ind på at fastholde de yngre brødre og søstre i en god skolegang og et godt og aktivt fritidsliv, så de oplever, at der er andre muligheder end kriminalitet.
* Initiativet betyder, at der ved udvalgte familier etableres et tæt og struktureret samarbejde mellem Socialforvaltningens familieindsats og de tidlige forebyggende indsatser, som foregår i eksempelvis regi af skole, klubtilbud og fritidsaktiviteter.
* Konkret udvikles modeller, som skal hjælpe kommunen til at iværksætte en intens fokuseret indsats, som både omfatter familie, netværk, skole og fritid.
* Det vil være centralt, at man arbejder med familien ud fra et helhedsperspektiv.
* Der gennemføres en ekstern evaluering, og der afsættes to millioner kroner årligt i 2016-2019 til initiativet.
Kilde: Socialministeriet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde