FAKTA: Dette forhandler partierne om på asylområdet

Der skal færre flygtninge til Danmark. Dette overordnede mål ligger bag rækken af vidtgående ændringer af udlændinge- og asylpolitikken, som regeringen og et flertal i Folketinget løbende har vedtaget siden Venstre overtog regeringsmagten i juni.

De seneste stramninger forhandler Venstre, blå blok og Socialdemokraterne om søndag aften. Her er spørgsmålet om flygtningelandsbyer det springende punkt i forhandlingerne.

Her følger en række af de væsentligste stramninger, der enten allerede er vedtaget eller forhandles om på udlændinge- og asylområdet.

26. august:

* Regeringen indfører en lavere integrationsydelse på SU-niveau til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.

20. november:

De første 13 af 34 foreslåede stramninger fra regeringen vedtages på blot tre dage. Blandt de væsentligste ændringer er:

* Politiet får styrket mulighed for at tilbageholde nyankomne asylansøgere uden at stille dem for en dommer. Hidtil har det tilladte maksimum været tre døgn.

* Øget mulighed for at tilbageholde afviste asylansøgere, blandt andet for at få fastslået deres identitet.

* Udlændingestyrelsen kan i akutte tilfælde pålægge kommuner at stå for drift af asylcentre.

Fra den 26. november har partierne forhandlet videre om regeringens øvrige forslag, herunder:

* Flygtninge skal selv betale deres ophold i asylcenter.

* Politiet skal have lov til at tjekke deres bagage for at finde ud af, om de har midler til det.

* Adgangen til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus vil regeringen udskyde, så ventetiden på et år forlænges til tre år.

* Reglerne for inddragelse af flygtninges opholdstilladelse skal strammes.

* Regeringen vil afskaffe muligheden for, at asylansøgere kan bo og arbejde uden for centrene, dog ikke børnefamilier.

Kilder: Ritzau og Statsministeriet.