FAKTA: Disse uddannelser kan rammes af karakterkrav
Et gennemsnit på seks for at komme ind på Københavns Universitet vil formentlig ramme 18 uddannelser.
Et snit på mindst seks fra en ungdomsuddannelse for at blive optaget på kvote 1. Det krav ønsker Københavns Universitet.
Universitetet vil indføre kravet fra 2018. Det vil gælde de studerende, der søger ind på kvote 1, men med et snit på under seks vil de studerende stadig kunne søge ind på kvote 2.
Hvis kravet derfor blev indført sidste år, ville det ifølge Berlingske have ramt små 11 procent - eller cirka 850 af de studerende, der blev optaget på Københavns Universitet i sommeren 2015.
35 af universitetets 82 bacheloruddannelser havde sidste år en adgangskvotient på under seks eller ingen adgangsbegrænsning.
Enkelte studier vil dog være undtaget fra reglen, fortæller protektor Lykke Friis til Berlingske. Det gælder geografi, geoinformatik, geologi-geoscience, landskabsarkitektur og teologi.
Derudover har universitetet meldt ud, at det vil lukke 13 uddannelser for optag i 2016. Det er uvist, om de åbnes igen senere. De fag er derfor heller ikke på listen.
Karakterkravet vil derfor formentlig ramme 18 uddannelser, der i 2015 havde et karakterkrav på under seks på kvote 1 eller optog alle. Det gælder:
* Fransk sprog, litteratur og kultur
* Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi)
* Fødevarer og ernæring
* Informationsvidenskab og kulturformidling
* It og sundhed
* Italiensk
* Jordbrugsøkonomi
* Kemi
* Latin
* Matematik
* Mellemøstens sprog og samfund (assyriologi, nærorientalsk arkæologi, ægyptologi)
* Persisk
* Musikvidenskab
* Nanoscience
* Naturressourcer
* Portugisiske og brasilianske studier
* Tysk
* Grækenlandsstudier
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Københavns Universitet og Berlingske
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker