FAKTA: En del af Danmarks nye kampfly bliver forsinket
Til efteråret modtager Forsvaret officielt de første fire F-35 kampfly på Flyvestation Skrydstrup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De F-35-kampfly, som skulle leveres i første halvår af 2024, bliver forsinket. Det er uvist hvor mange.
Danmarks nye kampfly bliver forsinket grundet problemer med flyenes software hos producenten Lockheed Martin.
Flyene, som skulle leveres i første halvår af 2024, bliver forsinket. Det er uvist hvor mange.
Læs mere om forløbet her:
* Juni 2016: Et politisk flertal beslutter at købe 27 kampfly. Den endelige pris bliver omkring 16 milliarder kroner, hvilket er det største våbenindkøb nogensinde.
* De kraftfulde fly har blandt andet et højteknologisk radarsystem og sensorer, der gør, at flyet meget hurtigt kan udpege mål og sende data videre til andre enheder.
* Danmark har i alt købt 27 fly af typen F-35 A. 21 af flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Resten skal være i USA, hvor de skal bruges til træning og uddannelse af danske piloter.
* 2021: Danmarks første F-35-kampfly er flyveklare og bliver overdraget til Danmark, men bliver fysisk i USA. Senere kommer det frem, at der er katapultfejl på to af flyene.
* 2022: Piloter og personale omskoles og uddannes på Luke Air Force Base i Arizona.
* 2023: Et nyt F-35-uddannelsesområde er færdigbygget i Skrydstrup, og de fire første danske F-35-kampfly skal efter planen lande i Danmark i efteråret.
* 2024: Her skulle F-16-kampflyene efter planen udfases. Det er dog udskudt, og F-16-flyene bliver senest udfaset i 2027.
* 2025: F-35-kampfly skal efter planen kunne deltage i internationale missioner.
* 2027: F-35-kampfly skal efter planen være fuldt indfaset i det danske flyvevåben.
Kilder: Forsvarsministeriet, Ingeniøren og Lockheed Martin.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker