FAKTA: Femern-forbindelsen bliver billigere end ventet
Syv af Folketingets partier har fredag givet grønt lys for en fast forbindelse over Femern Bælt.
En 18 kilometer lang sænketunnel under Femern Bælt ventes at åbne i 2028.
Det står klart, efter at forligspartierne bag aftalen om den dansk-tyske forbindelse fredag endeligt har besluttet, at projektet bliver en realitet.
Anlægsprojektet forsinkes, men til gengæld bliver det billigere end tidligere forventet.
* Den samlede anlægspris for den 18 kilometer lange sænketunnel under Femern Bælt ventes at blive 52,6 milliarder kroner, hvis den åbner medio 2028.
* Det er 2,5 milliarder kroner mindre end budgettet i anlægsloven.
* Forbindelsen skal finansieres gennem brugerbetaling. Det forventes at tage 36 år, før udgifterne er hentet hjem.
* Det kræver tilladelse fra de tyske myndigheder, før byggeriet af Femern-forbindelsen kan begynde. Fordi miljøgodkendelsen fra Tyskland mangler, er projektet forsinket.
* Byggetiden bliver således forlænget med to år til otte og et halvt år.
* Hvis ikke der foreligger en tysk godkendelse senest i 2019, skal entreprenørerne bag projektet kompenseres med 300 millioner kroner.
* Partierne bag aftalen om Femern-forbindelsen er Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, De Radikale og SF.
* En lov om, at der skal laves en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, blev vedtaget i Folketinget i april 2015.
Kilder: Transportministeriet
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet