FAKTA: Finansloven er statens budget for næste år

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer onsdag regeringens bud på en finanslov for 2023. En finanslov er et slags budget for staten det kommende år.

Den skal vedtages af flertal i Folketinget, men det er langt fra hele budgettet, der bliver forhandlet om.

Få her et overblik over, hvad en finanslov går ud på:

* Finansloven indeholder statens budget for det kommende år.

* Regeringen skal hvert år fremsætte sit finanslovsforslag før 1. september. Det står i Grundloven. Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov.

* Derefter mødes Folketingets medlemmer kort efter for at tage den indledende debat om regeringens finanslovsforslag.

* Finanslovsforslaget bliver - ligesom andre lovforslag - behandlet tre gange i Folketingssalen, inden det vedtages. Sideløbende foregår politiske forhandlinger mellem typisk regeringen og støtteparti(er).

* I gennemsnit fylder en finanslov cirka 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder omkring 2500 sider. Finansloven er således den mest omfattende af alle love.

* Statens budget for et år er cirka 700 milliarder kroner. Partierne vender dog ikke hver en krone i forhandlingerne. Størstedelen af beløbet er bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.

* Oftest er finanslovsaftalen på plads i november og endeligt vedtaget i december. Der er dog undtagelser - som i 2008, hvor den først blev vedtaget 17. april på grund af folketingsvalget 13. november 2007.

* Hvis der ikke kan findes flertal for finansloven, før året er omme, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.

Kilde: Folketinget.

/ritzau/