FAKTA: Forbehold bremser Danmark i Europol
Danskerne skal stemme om det danske retsforbehold. Hovedårsagen er det fortsatte samarbejde i Europol.
Danskerne skal til afstemning om det danske retsforbehold senest til marts 2016. Det er regeringen, der har fået en aftale i hus med SF, Venstre og Konservative.
* Retsforbeholdet var ét af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
* Maastricht-traktaten samt de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen 18. maj 1993.
* De tre andre forbehold er unionsborgerskab, euroen samt afgørelser og aktioner på forsvarsområdet.
* Retsforbeholdet, der nu kan stå for fald, omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.
* Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.
* Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af det danske retsforbehold.
* Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats overfor narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.
* Danmark kommer ikke til at tilslutte sig retsakter på flygtninge- og asylområdet, oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Kilde: EU-Oplysningen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned