FAKTA: Grønlands nultolerance over for uran står for fald
* Grønlands Landsting, Inatsisartut, skal 8. oktober førstebehandle spørgsmålet om en ophævelse af den såkaldte nultolerance for udvinding af uran.
* Danmarks regering og den forrige grønlandske regering nedsatte sidste år en arbejdsgruppe, som skulle undersøge den nuværende lovgivning. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort "Rapport om udvinding og eksport af uran".
* Grønland har en nultolerance-politik i forhold til brydning af det radioaktive grundstof uran. Nultolerancen betyder, at der maksimalt må være på 60 ppm (gram per ton) uran i den malm, der brydes.
* Den regel ønsker den nuværende grønlandske regering under ledelse af Aleqa Hammond at ophæve. Spørgsmålet ventes vedtaget 24. oktober, mens en folkeafstemning ikke kommer på tale.
* Allerede i 2008 diskuterede Grønlands Landsting, Inatsisartut, de samfunds- og miljømæssige aspekter af brydning af uran i Grønland med henblik på en eventuel ophævelse af nultolerancen.
* Diskussionen om, hvorvidt Grønland skal ændre praksis og tillade efterforskning og minedrift af uran, er igen blevet aktuel i forbindelse med efterforskning på Kvanefjeld nær Narsaq. Ifølge Geus er værdien for uran i Kvanefjeld 350 gram per ton.
* Kvanefjeldet indeholder ifølge mineselskabet Greenland Minerals and Energy verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller, som blandt andet bruges i moderne teknologi. Men hvis jordarterne skal op, kommer der også uran med.
* Det tidligere grønlandske regeringsparti IA er modstander af at tillade udvinding af uran, mens det nuværende regeringsparti Siumut i foråret gik til valg på blandt andet at ophæve nultolerancen.
* Den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har gjort det klart, at uran ikke alene er et grønlandsk anliggende. Det er et spørgsmål for Rigsfællesskabet på grund af de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned