FAKTA: Hans Ø har været omstridt i fem årtier
I en håndfuld år i midten af 2000'erne foregik striden ved, at Danmark hejste dannebrog og efterlod en flaske snaps, mens canadierne hejste deres flag og efterlod en flaske whisky til danskerne, når de genindtog øen. (Arkivfoto). Foto: Royal Danish Navy/Ritzau Scanpix
Hans Ø er en gold, lille ø, som ligger mellem Canada og Grønland og har symbolsk betydning for parterne.
Danmark, Grønland og Canada bilægger en 50-årig strid om Hans Ø og Labradorhavet og indgår en aftale om deling.
Det betyder, at Danmark udvides med et nyt maritimt område, der svarer til arealet af Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen.
Læs mere her:
1973: Canada og Danmark indgår en aftale, der fastlægger den maritime grænse mellem Grønland og Canada. Aftalen omfatter dog ikke området længst mod nord i Lincolnhavet og heller ikke Hans Ø.
2008: Ilulissat-erklæringen indgås. Den fastslår blandt andet, at overlappende maritime krav bør løses fredeligt i overensstemmelse med international havret.
2012-2013: Danmark og Canada indleverer krav på havbund til FN vedrørende området syd for Grønland. Kravene overlapper med cirka 79.000 kvadratkilometer.
2012: Danmark og Canada indgår en foreløbig aftale vedrørende afgrænsningen af den maritime grænse mellem Grønland og Canada.
2018: Ved tiåret for Ilulissat-erklæringen bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på striden i farvandet mellem Canada og Grønland.
2021: Efter slutforhandlinger i Reykjavik indgås en foreløbig aftale, som skal endeligt godkendes af Folketinget.
14. juni 2022: Aftalen underskrives af Danmark, Grønland og Canada.
Kilde: Udenrigsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned