FAKTA: Her er forløbet i Zornig-sagen
* 23. august: Socialministeriets pressechef og pressechefen for Lisbeth Zornig Andersens projekt Stemmer på kanten koordinerer udsendelsen af en pressemeddelelse om en pulje på én million kroner til at fremme socialt udsattes valgdeltagelse.
De bliver enige om at udsende pressemeddelelsen på forskellige tidspunkter, så det undgår at se "meget aftalt ud", skriver Politiken.
* 26. august: Puljen på én million kroner offentliggøres.
* 29. august: 18 dage før ansøgningsfristen til puljen siger socialminister Annette Vilhelmsen (SF) til Lisbeth Zornig, at der er en million kroner til hendes projekt Stemmer på kanten.
På det tidspunkt har Zornig ikke søgt midlerne endnu.
* 30. august: Ifølge en sms-korrespondance, som Jyllands Posten har fået aktindsigt i, skriver Socialministeriet i en sms til Zornig, at man ønsker at ordne det praktiske, så pengene kan sendes af sted.
* 5. september: Vilhelmsen hæver puljebeløbet fra én til to millioner kroner.
* 14. september: Ministeriet modtager en ansøgning til puljemidlerne fra Zornig.
* 16. september: Der er ansøgningsfrist.
* 19. september: Vilhelmsen giver puljemidler til Zornig på én million kroner, og én million til deling mellem 16 andre projekter.
* 23. september: Puljens modtagere offentliggøres.
* 13. november: Vilhelmsen siger i en debat i folketingssalen, at Zornig efter ministerens for tidlige løfte har ansøgt på fuldstændig lige vilkår, og hendes ansøgning er blevet vurderet på de samme vilkår, som de øvrige ansøgninger.
* 19. november: Vilhelmsen sender en redegørelse om sagen til Folketingets Socialudvalg.
* 20. november: Vilhelmsen afviser i en debat i folketingssalen, at puljen er blevet oprettet til Zornigs Stemmer på kanten.
11. december: Vilhelmsen skal i samråd om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned