FAKTA: Her er hovedelementerne i vækstplanen
Her er hovedelementerne i den vækstplan til 75 milliarder kroner, som regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative onsdag aften blev enige om:
* Lavere afgifter på energi. Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennem blandt andet en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til el-intensive virksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces.
* Bedre adgang til finansiering. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gennem blandt andet forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.
* Lavere selskabsskat. Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatteordningen fra de nuværende 25 procent til 22 procent i 2016.
* Konkrete lempelser. Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomheder gennem blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.
* Flere investeringer. Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer samt en målrettet indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energirenovering af statslige bygninger.
* Vækst- og eksportfremme med videre. Styrket indsats for vækst-, eksport- og investeringsfremme samt tiltrækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
* Ramme til lempelser for erhvervslivet. Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 til yderligere målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned