FAKTA: Her er hovedpunkterne i den nye medieaftale
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede lørdag en ny medieaftale i Kulturministeriet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
DR får flere penge, mens streamingtjenesterne kan se frem til at skulle betale 6 procent af omsætningen.
Regeringen indgik lørdag et smalt forlig om en ny medieaftale for årene 2022 til 2025. Her er hovedpunkterne i aftalen, som aftalepartierne har fremlagt dem:
* DR styrkes økonomisk med samlet over 100 millioner kroner over årene i aftaleperioden.
* Styrket mediestøtte til lokale og regionale medier.
* Der indføres et kulturbidrag for streamingtjenester på 6 procent af tjenesternes omsætning i Danmark.
* Opdatering af de nuværende rammer for mediernes ansvar, så borgernes retssikkerhed styrkes, og så de passer til den digitale medievirkelighed.
* Mere støtte til nyetablering og udvikling af medier og mulighed for støtte til innovativ forretningsudvikling.
* Støtte til distriktsblade og ugeaviser.
* Ordnede løn- og arbejdsvilkår i film- og mediebranchen.
* Der etableres et center for graverjournalistik.
* Der nedsættes et udvalg, der skal se på indretningen af den fremtidige offentlige mediestøtte.
* Public Service-puljen udvides til også at støtte dansk indhold til radio og podcast.
* Lydunivers i DR til børn og unge på forskellige alderstrin. Med tilbud inden for for eksempel nyheder, quiz, lydbøger, musikprogrammer mv.
* Søgbar adgang for borgere til DR’s arkiv via Det Kongelige Bibliotek.
* Et nyt Center for Tech og Demokrati etableres, som skal arbejde med tech-giganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssig sammenhængskraft i Danmark.
* Styrkelse af fakta-tjek-mediet TjekDet for at imødegå mis- og desinformation på digitale platforme og til Medierådet for Børn og Unge til styrket digital dannelse.
Kilder: Kulturministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker