FAKTA: Her er partiernes stærkeste og svageste kredse
Der er meget stor forskel på vælgernes opbakning til partierne i de lokale kredse ved EU-valg.
Rønne på Bornholm var den bedste kreds for Socialdemokratiet ved det seneste valg til EU-Parlamentet i 2019. Næsten 42 procent af vælgerne i Rønne stemte på partiet.
Til sammenligning var det kun lidt flere end 10 procent, der stemte socialdemokratisk på Nørrebro i København.
Størst opbakning i en enkelt kreds fik Venstre med 47,1 procent af stemmerne i Holstebro. Derimod satte kun 5,7 procent kryds ud for Venstre i Nørrebro-kredsen i hovedstaden.
Vælgerne i den københavnske bydel var langt mere begejstrede for SF, som fik knap 30 procent af stemmerne.
Se her, hvor partierne stod stærkest og svagest i de 92 opstillingskredse i 2019:
* Socialdemokratiet: Rønne (41,9 procent af stemmerne), Nørrebro (10,4 procent af stemmerne).
* De Radikale: Falkoner, Frederiksberg (19,6 procent), Frederikshavn (3,9 procent).
* De Konservative: Gentofte (17,6 procent), Nørrebro (2,9 procent).
* SF: Nørrebro (29,8 procent), Rønne (6,5 procent).
* Liberal Alliance: Tønder (4,6 procent), Rønne (1,0 procent).
* Folkebevægelsen mod EU: Lolland (5,6 procent), Gentofte (2,1 procent).
* Dansk Folkeparti: Haderslev (19,2 procent), Nørrebro (2,4 procent).
* Venstre: Holstebro (47,1 procent), Nørrebro (5,7 procent).
* Enhedslisten: Nørrebro (16,7 procent), Ringkøbing (2,1 procent).
* Alternativet: Nørrebro (10,3 procent), Struer, Ringkøbing og Frederikshavn (1,3 procent).
* Moderaterne og Danmarksdemokraterne stillede ikke op i 2019.
Kilde: Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned