FAKTA: Her er regeringens lappeløsninger
Solceller:
* I december 2012 bliver reglerne for statsstøtte til solcelleanlæg op til 400 kWh ændret, men loven tager ikke hensyn til, at man kan placere adskillige anlæg på 400 kWh ved siden af hinanden og derved få lukrativ støtte til meget store solcelleanlæg.
* I marts ændrer klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) loven. - Der har vist sig at være et hul i loven, som vi nu får lukket, siger han.
* Ifølge ministeriet vil hullet koste statskassen mellem 430 og 850 millioner kroner - penge, der dog allerede er afsat.
* Lidegaard får i maj en næse i sagen af Folketingets klima- og energiudvalg.
Jobrotation:
* I marts 2013 opprioriterer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) jobrotationsordningen for at få flere virksomheder til at åbne dørene for de ledige. Ordningen giver mulighed for at ansætte en jobrotationsvikar for en elev eller en lærling.
* Dansk Arbejdsgiverforening og HK gør opmærksom på, at det kan give en ekstraregning på op mod 25 milliarder kroner, da der kan fås tilskud på op til 350.000 kroner om året for op imod 76.000 elever.
* Mette Frederiksen lukker pr. 1. juli hullet i loven: - Når det kan konstateres, at der sker en uhensigtsmæssig brug af ordningen, vil jeg sørge for, at vi får rettet op på det, oplyser Mette Frederiksen til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker