FAKTA: Her er regeringens militære bidrag til Nato

Et bredt flertal i Folketinget har torsdag stemt for, at Danmark kan øge sin militære støtte til forsvarsalliancen Natos kollektive forsvar.

Det omfatter både bidrag til lands, til vands og i luften:

* Det landmilitære bidrag:

- En bataljonskampgruppe på op til cirka 1000 personer.

- Bidraget vil blandt andet kunne indeholde kampenheder som kampvogns- og infanterienheder. Det kan også være kampstøtteenheder, for eksempel ingeniør- og ildstøtteenheder. Og det kan være støtteenheder, for eksempel logistik- og kommunikationsenheder.

- Bataljonens opgaver vil kunne omfatte en bred vifte af landmilitære opgaver. Herunder at indgå i trænings- og øvelsesaktiviteter og indsættelse i forsvarskamp.

* Det sømilitære bidrag:

- Bidraget vil bestå af en fregat af Iver Huitfeldt- eller Absalon-klassen med op til cirka 175 personer.

- Fregatterne vil kunne løse flere forskellige militære maritime opgaver. Det gælder strategisk signalgivning, opretholdelse af et situationsbillede og medvirken til etablering af lokalt søherredømme.

* Det luftmilitære bidrag:

- Her vil der kunne være tale om et CL-604 overvågningsfly (Bombardier Challenger) med op til cirka 35 personer, som vil kunne bidrage til situationsbilledet i operationsområdet.

– Et operatørbidrag med speciale i overvågning af og kontrol med luftrummet med op til cirka 85 personer. Operatørbidraget vil kunne have til opgave at etablere et situationsbillede af luftrummet og støtte indsættelsen af danske og allierede kampfly.

– En mobil luftforsvarsradar med op til cirka 45 personer. Kapaciteten vil kunne have til opgave at etablere et billede af luftrummet.

* De danske militære bidrag vil gennemføre aktiviteter inden for rammerne af Natos operationsplaner og magtanvendelsesdirektiver.

- De danske bidrag vil dermed blandt andet have adgang til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af allieredes styrker og territorium.

* Operationsområdet for de danske bidrag vil være Nato-landenes geografiske ansvarsområde og internationalt farvand og luftrum.

- Det er forventningen, at det hovedsageligt vil være i alliancens østligst beliggende lande. Det er for eksempel Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien og tilhørende farvand og luftrum.

Kilder: Beslutningsforslag B194.

/ritzau/