FAKTA: Hovedpunkter fra regeringens psykiatri-plan
* Regeringen lægger med psykiatriplanen op til et løft på yderligere 1,6 milliarder kroner over de næste fire år.
* Regeringen vil give borgere med psykiske lidelser samme ret til udredning og behandling som borgere med fysiske sygdomme.
* Regeringen vil arbejde for reduktion i overdødelighed og vil arbejde for blandt andet bedre udredning og behandling af fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser.
* Regeringen vil i partnerskab med regionerne arbejde for, at færre patienter i psykiatrien udsættes for tvang, og andelen af personer, der bæltefikseres, skal halveres frem mod 2020.
* Regeringen vil modernisere psykiatriloven blandt andet med henblik på at sikre ligestilling, præcisere mindreåriges retsstilling og øge patientinddragelsen gennem fokus på forhåndstilkendegivelser.
* Regeringen vil arbejde for ensartet høj kvalitet i psykiatrien blandt andet gennem udbredelse af nationale kliniske retningslinjer og bedre brug af medicin.
* Regeringen vil arbejde for, at borgerne oplever færre kontaktpersoner og planer og en større sammenhæng i indsatsen.
Kilde: Regeringens handlingsplan for psykiatrien
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub