FAKTA: Hovedtrækkene i regeringens finanslovsforslag
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede torsdag regeringens finanslovforslag for 2024. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
SVM-regeringen fremlagde torsdag finanslovforslaget for 2024. Forskellige elementer er i fokus.
Regeringen har torsdag præsenteret finanslovforslaget for 2024. Forslaget er statens budget for det kommende år. Læs hovedtrækkene her:
* Aflyst udvidelse af seniorpensionen: Det vil medføre besparelser på 500 millioner kroner.
* Lille forhandlingsevne: Forhandlingsreserven kommer til at udgøre 500 millioner kroner, hvilket betyder, at der ikke er mange penge at forhandle om for Folketingets resterende partier.
* Højere befordringsfradrag: Regeringen vil hæve befordringsfradraget med 100 millioner kroner årligt de næste fire år og indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark.
* Ventetiden hos domstolene skal forkortes: Regeringen vil afsætte 1,8 milliarder kroner til domstolene for at nedbringe lange sagsbehandlingstider ved domstolene.
* Udenrigstjenesten skal styrkes, og regeringen vil derfor styrke tjenesten med et løft på 12 procent over de næste fire år.
* Bedre vilkår til dansk elitesport: Regeringen vil afsætte 68,6 millioner kroner til Team Danmark over de næste fire år.
* Ekstraundervisning i små hold til fagligt svage elever: Regeringen vil afsætte penge til at sikre basale færdigheder i dansk og matematik hos de ti procent fagligt svageste elever i grundskolen.
* Forhøjede dagpenge fastholdes, så visse ledige kan opkvalificere sig inden for de brancher, der mangler arbejdskraft.
* Støtte til at bekæmpe skovrydning i Amazonas-skoven i Sydamerika: Her vil regeringen afsætte 150 millioner kroner.
* Styrkelse af psykiatrien: Regeringen vil frem mod 2030 afsætte i alt 3,2 milliarder kroner ekstra til psykiatriområdet.
Kilder: Finansministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker