FAKTA: Huslejeloft skal skabe ro for landets lejere i to år
160.000 lejere står til at blive ramt af meget høje huslejestigninger som følge af inflationen, vurderes det.
Inflationen fortsætter med at brage op, og landets lejere frygter derfor, at huslejestigninger på sigt kommer til at gøre det samme.
Men det sætter et flertal af Folketingets partier nu en midlertidig stopper for.
Regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er blevet enige om en aftale om et huslejeloft på fire procent årligt. Loftet skal gælde de næste to år.
Læs mere om aftalen her:
* Huslejeloft på fire procent årligt.
Huslejeloftet på fire procent skal være med til at skabe ro for landets lejere i en tid med høj inflation. Loftet kommer til at gælde de næste to år.
Det kommer til at gælde for både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter, og så vil det også gælde for dem, hvis leje i den seneste tid er blevet sat op.
* Huslejen kan hæves med mere end fire procent.
Hvis en udlejer kan dokumentere, at vedkommende har haft højere driftsudgifter sammenlignet med året før, vil det være muligt at hæve huslejen med mere end fire procent.
Det vil kræver, at en fire procents forhøjelse af lejen ikke dækker de højere udgifter.
* 160.000 lejere står til at blive ramt.
Meget store huslejestigningerne står til at ramme op mod 160.000 lejere. Det vurderer Indenrigs- og Boligministeriet.
Kilder: Indenrigs- og Boligministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker