FAKTA: Hvad betyder faktisk og strukturel saldo?

I debatten om den danske finanspolitik hører man ofte begreberne faktisk og strukturel saldo.

Begge er udtryk for balancen mellem de offentlige udgifter og indtægter og opgøres ofte som en procentdel af BNP, men med én afgørende forskel.

- Den faktiske saldo tager udgangspunkt i, hvad de reelle udgifter og indtægter har været for staten, regionerne og kommunerne samt sociale kasser og fonde.

Indtægter er for størstedelens vedkommende skatter, mens udgifter blandt andet er offentlige lønninger og overførselsindkomster.

EU's Stabilitets- og vækstpagt siger, at underskuddet på den faktiske saldo maksimalt må være på tre procent af BNP.

- Den strukturelle saldo er et forsøg på at se bort fra konjunkturerne og midlertidige indtægter og udgifter for at få vise, om økonomien er i balance på længere sigt.

Man bruger den for at få et mere klart billede af, om der er brug for finanspolitiske stramninger eller lettelser.

For at beregne den strukturelle saldo må man lægge nogle forudsætninger ind i modellerne, og de kan variere alt efter, hvem der beregner dem.

Derfor er den strukturelle saldo i modsætning til den faktiske saldo heller ikke noget eksakt tal.

I opgangstider vil den faktiske saldo ofte være højere end den strukturelle saldo, og i nedgangstider vil det forholde sig omvendt.

Kilde: Det Økonomiske Råd