FAKTA: Hvor farlig er MRSA for dig?
MRSA er resistent overfor almindelig antibiotika og er derfor meget svært at behandle.
Statsrevisorerne kritiserer onsdag Fødevareministeriet for ikke at have prioriteret indsatsen mod husdyr-MRSA.
Men hvad er MRSA, og hvor farlig er den for mennesker?
* MRSA er en stafylokokbakterie, der er resistent overfor en række antibiotika. Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos cirka halvdelen af alle mennesker, og man kan ikke mærke, hvis man har stafylokokker.
* MRSA kan give anledning til en lang række infektioner lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. Da MRSA er resistent overfor almindelig antibiotika, er infektionerne svære at behandle.
* En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af MRSA. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har større risiko for at få alvorlige infektioner. Raske personer kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge for eksempel i forbindelse med en operation.
* Der findes en type MRSA, CC398, der kan smitte fra dyr til mennesker, oftest fra svin - den kaldes derfor også svine-MRSA. Den rammer primært mennesker, der arbejder med levende svin, men kan smitte fra menneske til menneske.
* Intet tyder på, at MRSA overføres til mennesker via madvarer, så der er ingen risiko ved at spise eller tilberede svinekød.
* Smitte kræver ofte eksponering for bakterien gennem længere tid. God hygiejne mindsker smitterisikoen.
* Stafylokokinfektioner - herunder MRSA - forårsager hvert år cirka 350 dødsfald i Danmark.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde