FAKTA: Jobgevinsten for langtidsledige
Når langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får foden inden for på arbejdsmarkedet, stiger lønnen oftest.
En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at næsten halvdelen af dem, der kom i job i første halvår af 2011 fortsat var i job efter et år. To år efter var knap hver fjerde fortsat i arbejde.
Analysen ser på lønudviklingen for ledige mellem 30 og 60 år, der har modtaget kontanthjælp i mere end 80 procent af året, før de kom i beskæftigelse.
Et år efter de er kommet i job, stiger indkomsten i gennemsnit med knap 1600 kroner om måneden til 23.000. Efter to år på er gennemsnitslønnen steget til over 24.000 kroner.
Til gengæld er det de færreste langtidsledige, der finder et job.
Blandt de 7768 langtidsledige, der i første halvår af 2011 afgik fra kontanthjælp, stod det kun på beskæftigelse for 2207. Resten fik eksempelvis førtidspension, fleksjob eller blev selvforsørgende uden at være beskæftiget.
Samtidig bliver der stadig flere kontanthjælpsmodtagere. I 2. kvartal af 2011 var der cirka 129.000. Det er steget til 152.900 fuldtidspersoner i 2. kvartal 2015. En stigning på næsten 20 procent.
Antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mere end 12 sammenhængende måneder, er steget fra 76.600 fuldtidspersoner i 2011 til 98.200 i 2015. Det er en stigning på cirka 28 procent.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde