FAKTA: Kommission vil lade børnegrupper afspejle befolkningen
En kommission fremlægger i nye anbefalinger forslag til minoritetsetniske pigers rettigheder i børnelivet.
En kommissionen, der er nedsat af regeringen, og som har fokus på rettigheder for minoritetskvinder, er onsdag aften kommet med sit første sæt anbefalinger.
Anbefalingerne skal ifølge kommissionen "forbedre børnelivet for minoritetsetniske piger, som er underlagt æresrelateret social kontrol".
Blandt anbefalingerne er, at hovedtørklæder til piger skal forbydes i grundskolen, og at seksualundervisningen skal styrkes.
Regeringen og Folketinget er ikke forpligtet til at følge anbefalingerne, der er den første af tre runder. De næste to handler om unge og voksne og ventes inden marts 2023.
Her er et overblik over kommissionens anbefalinger og dens medlemmer:
De ni delanbefalinger:
* Kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol.
* Bedre brug af sundhedsplejerskens adgang til minoritetsetniske familier.
* Styrket viden om og fokus på æresrelateret social kontrol i daginstitutioner og grundskoler.
* Kurser om moderne dansk børneopdragelse til udvalgte minoritetsetniske forældre.
* Børnegrupper i de danske dagtilbud skal afspejle befolkningen.
* Justering af faget kristendomskundskab for at undgå fritagelse.
* Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen.
* Styrkelse af seksualundervisningen i grundskolen.
* Skærpet kontrol med muslimske friskoler.
Kommissionens medlemmer:
* Kristina Krzyrosiak Hansen (S), formand for kommissionen og borgmester i Holbæk Kommune.
* Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør.
* Anita Johnson, direktør RED Center mod æresrelaterede konflikter.
* Halima El Abassi, ekstern lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet.
* Halime Oguz (SF), folketingsmedlem.
* Kefa Abu Ras, medstifter og frivilligchef i organisationen Søstre mod vold og kontrol.
* Lise Egholm, forfatter, foredragsholder og forhenværende leder af Rådmandsgade Skole i København.
* Maria Bjørn, underviser, tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen på VUC Lyngby.
* Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
* Roya Moore (K), medlem af Odense Byråd og medlem af Det Nationale Integrationsråd.
Kilde: Kommissionen for den glemte kvindekamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker