FAKTA: Læs her om adoptionsselskabet DanAdopt
DanAdopt er et adoptionsselskab akkrediteret af den danske stat.
Bureauets formidler adoption af børn fra 15 forskellige lande - heriblandt Etiopien, hvor bureauet henter flest børn fra - til personer med bopæl i Danmark.
De øvrige lande er: Bolivia, Bulgarien, Colombia, Filippinerne, Indien, Kenya, Kina, Nepal, Senegal, Sri Lanka, Sydafrika, Sydkorea, Thailand og Vietnam.
DanAdopt har mødt skarp kritik efter TV 2-dokumentaren "Adoptionens Pris" i slutningen af november 2012.
Dokumentaren fortæller historien om den fireårige etiopiske pige Masho, som bliver adopteret af et dansk par, selvom hun havde det godt ved sine biologiske forældre i Etiopien.
Adoptionen kører skævt for adoptivforældrene, der med tiden ender med at opgive pigen, som nu bor på en institution.
Socialminister Karen Hækkerup (S) igangsatte en undersøgelse af adoptionsforløbet, efter at dokumentaren blev vist, og har nu lukket ned for DanAdopts adoptioner af børn fra Etiopien.
DanAdopt har tidligere været i mediernes søgelys, da politiken.dk i juli 2012 afslørede, at bureauet ikke havde meddelt Ankestyrelsen, at dets centrale samarbejdspartner i Etiopien havde fået lukket to ud tre børnehjem af de lokale myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker